Frederikke Nolfi Frøstrup

Systematisk Kaos

22-årige Kornelia lever med diagnosen periodisk bipolar (maniodepressiv i folkemunde) af ængstelig karakter - med en spaltet personlighedsstruktur. En lang diagnose der har påvirket hende på forskellige måder igennem hendes, indtil videre, korte levetid. Vi får et indblik i, hvordan Kornelia håndterer sygdommen i hverdagen. En hverdag hvor hver tiende dansker har en psykisk sygdom.

Der ses en tatovering med ordet sindsro i nakken. Sindsro er Kornelias egen påmindelse om at lytte til hende selv og hendes sind. Tatoveringen er placeret i vishuddha chakra, som er stedet for lagring af tanker og følelser. Chakra er vores evne til at ønske egenskaber og behov

Ved bipolar lidelse har man maniske og depressive episoder, der er karakteriseret ved periodiske svingninger i stemningslejet

Portræt af Kornelia samt OK der dækkes af røg

Kornelias værelse der for hende er organiseret rod. Man siger, at folk bor ligesom der ser ud oppe i deres hoveder. Kornelia beskriver sit hoved som systematisk kaos - og således også hendes værelse

Der klippes hår under armene. Ikke for at fjerne det, men for at forkorte det. Yin og Yang er tatoveret øverst på Kornelias ryg. Yin og Yang er symbol for altings iboende dualitet - herved det mørke og det lyse

Kornelia er flyttet fra Fanø til København. Hun transporterer sine ting i sine store gule taske, når hun skal tilbage og besøge sin familie

I hjemmet i København bliver der taget 25 vitaminpiller i løbet af dagen. Kornelia har fundet alternativer i form af naturmedicin frem for traditionelle lægemidler

De bedste dage er de dage, hvor der er god tanketid og de dage, der tilbringes med hendes tætte venner, der bringer god energi

Kornelia har på det seneste fundet mere ro i sociale sammenhænge. Dette ses, når hun får bygget et trygt, socialt miljø

Stilen har ændret sig fra sort til en farverig garderobe. Kornelia ses ikke længere som sortseeren men derimod som en person med livsglæde

Da Kornelia lever med OK indeni sig, føler hun sig aldrig alene trods, hun kan føle sig ensom

Kornelia bor på et værelse i et småt kollektiv, hvor hendes samler-gen spiller ind

Værelset er fyldt med plakater, plader og tøj. Krus, et vinglas fra aftenen før og statements

Kornelia har det sjældent dårligt længere og har lært at kapere sygdommen i hverdagen. Hun har diagnosen, men kan ikke mærke den synderligt meget længere